Klima: Friske blomster sviner med CO2

Der findes ikke en glæde, som når vi køber eller modtager en frisk buket blomster. Men vidste I godt, at blomster faktisk er en kæmpe klimasynder?

Blomster, som vi køber fra vores lokale supermarkeder, er typisk groet i drivhuse i Sydamerika, hvorefter de er fløjet 9.000 kilometer over Atlanten. Det må de fleste af os nok erkende, at vi ikke tænker meget over, når vi køber 10 roser til 30 kroner i Rema…

Og nu tænker I måske, ”Åh nej, må vi nu heller ikke købe blomster?”

Og jo, det må I selvfølgelig godt. Det er for mange af os noget af det bedste, når vi modtager en buket blomster, eller når vi giver blomster til en vi holder af. Men det er faktisk nemmere at foretage et klimavenligt køb her, end I lige skulle tro.

Evighedsblomster

I stedet for at købe friske blomster flere gange om måneden, så er det på længere sigt en ret smart idé at købe evighedsblomster. I kan typisk finde evighedsblomster til en ret billig pris, når det bare er enkelte tørrede stilke. Men hvis I skal ud at investere i en flot tørret buket, så skal I op i et par hundrede kroner. De billigste evighedsbuketter ligger typisk omkring en 300-400 kroner, hvor store pompøse evighedsbuketter godt kan koste op til 1000 kroner. Hvis I ikke lige synes, at I har råd til en stor, tørret buket, så kan I også købe et par fine, enkelte stilke af blomster. De enkelte stilke blomster koster ofte under 100 kroner, men det kommer også helt an på størrelsen og kvaliteten af dem.

Og hvis vi nu skulle være helt ærlige, er det så ikke også lidt sjovere at bruge et par hundrede kroner på en tørret buket, der er langtidsholdbar, end et par hundrede på en, vi smider ud efter 14 dage?

Fordele og ulemper ved evighedsblomster

Listen af fordele ved at købe en tørret buket blomster er lang. Evighedsblomster og evighedsbuketter holder, som deres navn afslører, evigt. Derfor skal I kun bruge pengene på en buket blomster én gang, men glæden ved den holder længere end ved en frisk buket blomster. Derudover skal en tørret buket blomster ikke stå i vand. På den måde sparer I på jeres vandforbrug, og hvis I tager på ferie, så oplever I ikke at komme hjem til en trist og dødsforladt buket blomster. Derfor er evighedsblomster og evighedsbuketter også supersmarte at købe til sommerhuse, showrooms eller kontorer, hvor de ikke skal passes dagligt.

En ulempe, som nogle finder ved en tørret buket blomster, er at de godt kan drysse en smule. Hvis hele buketten består af tørrede stilke, kan det ikke undgås, at den drysser. En anden ulempe, som nogle nævner, er at en tørret buket kan se livløs ud og falmet i farverne. Det kommer dog fuldstændig an på kvaliteten af de blomster, som buketten er bundet sammen af.

Friske blomster, der holder i 6 måneder

Ja, det kan man godt. For det behøves faktisk ikke være en 100% tørret buket, I skal kigge efter, når I vil købe en buket blomster, der holder det længere end en frisk buket blomster. Vi kan efterhånden finde en tørret buket blomster i mange af de interiørbutikker, som ligger rundt omkring i byerne. Men indtil videre er der kun ét sted, som forhandler levende blomster, der samtidig er langtidsholdbare. Og det er Living Flowers.

Living Flowers er en e-handelsbutik, som forhandler klimavenlige blomsterbuketter. De har det smukkeste udvalg af forskellige buketter, og så holder de i minimum 6 måneder. Konceptet lever 100% op til deres navn, fordi 80% af blomsterne, som de bruger til at binde buketterne, rent faktisk stadig er levende og ikke tørrede. Så hvis I er på jagt efter en flot buket blomster, der stadig har livstegn efter selv flere måneder, så er Living Flowers hjemmeside altså et kig værd.

Forrige
Forrige

3 tips til vedligeholdelse af evighedsblomster