Sådan holder dine blomster i sommerhuset

Det kan være svært at tænke i interiør til sommerhuset, når det ikke er et sted vi kommer oftere end i ferier og enkelte weekender. Vi vil måske ikke bruge de store summer penge på at indrette blomster i sommerhuset, og vi har ikke tid i hverdagen til at vedligeholde og vande dem. Derfor undgår vi typisk denne form for interiør. Men realiteten er, at vi faktisk slet ikke behøver at undvære blomster, planter og buketter i sommerhuset eller i hjemmet, når vi skal på ferie.

Indret med blomster, der ikke kræver pleje

En rigtig god idé, når der skal indrettes i sommerhuset eller i hjemmet med tanker på mindskning af vedligeholdelse, er at kigge mod evighedsbuketter. Evighedsbuketter holder, som deres navn afslører, (næsten) evigt. I stedet for at bruge en masse penge på friske blomster, der holder i højst to uger, så er det både et mere økonomisk og klimavenligt valg at købe en tørret buket blomster eller langtidsholdbare buketter.

Evighedsbuketter kræver samtidig ingen pleje. De skal nemlig ikke stå i vand. Det er altså en ret så genial investering, når vi tænker på alternativet, som oftest er visne blade og hængende blomsterhoveder - eller slet ingen blomster overhovedet. I stedet for at smide penge efter uholdbare blomster, der ryger direkte i skraldespanden, kan vi i stedet bruge dem, der holder en hel del længere end to uger.

Evighedsbuketter kræver minimal pleje

Selvom evighedsbuketter ikke kræver nogen særlig pleje, har Living Flowers alligevel et par bud på, hvordan I bedst kan vedligeholde dem. Living Flowers sælger levende buketter, der er langtidsholdbare i minimum 6 måneder. Buketterne kan altså stå i en vase, uden vand, i minimum 6 måneder uden pleje. Buketterne fra Living Flowers er levende, men er langtidsholdbare, fordi de har stået i en helt særlig nektar. I kan læse meget mere om deres proces og koncept her:

Tips og tricks til vedligeholdelse af evighedsbuketter

Selvom evighedsbuketter og de langtidsholdbare blomster fra Living Flowers ikke kræver pleje, er der alligevel forskellige tips og tricks til, hvordan I kan holde dem pæne i længst tid. Alle sammen tricks, du nemt kan udføre i dit hjem eller sommerhus. I kan læse mere om de forskellige tips & tricks I vores tidligere blogindlæg her:

 

Evighedsbuketter til sommerhuset

Med evighedsbuketter kan I give en frisk pust til sommerhusets indretning. Evighedsbuketterne kan stå året rundt og kræver som nævnt ingen pleje. Der findes utallige forskellige slags evighedsbuketter og evighedsblomster, så det er et univers, hvor indretningsmulighederne er uendelige. Dog har vi gjort et forsøg på at inspirere til forskellige evighedsbuketter herunder.

Storslåede buketter til entréen

Hos Living Flowers sælger de deres langtidsholdbare, levende buketter i tre forskellige størrelser. Den pompøse størrelse er ekstra stor, og står svimlende smukt som et centerpiece i entréen eller i en gulvvase i stuen, hvor den kan stå og brede sig flot.

Et andet bud på storslåede blomster til entréen eller stuen er lange, tørrede blomsterstilke. Især blomster som bomuldsgrene eller pampasgræs kan fås i store, pompøse størrelser, hvor grenene især står flot i høje gulvvaser. Der findes mange andre typer af blomsterstilke og evighedsblomster i mange forskellige farver, så det handler virkelig bare om at dykke ned i universet og søge inspiration. I skal helt sikkert nok kunne finde en tørret buket blomster, der passer ind i jeres sommerhus eller hjem, uanset hvilken stil i kører.


Små buketter til vindueskarme og hylder

I udvalgte perioder sælger Living Flowers deres såkaldte miniature buketter, som er geniale til for eksempel små vindueskarme eller badeværelset, hvor der ikke er plads til store vaser og buketter. Miniature buketterne er ligesom deres andre blomsterbuketter bundet af 80% levende blomster, så I får stadig fornemmelsen af at have friske blomster i sommerhuset eller hjemmet.

Hvis I ikke vil investere i langtidsholdbare blomster, men i tørrede evighedsbuketter og evighedsblomster, er der også mange gode bud på disse. For eksempel sælger Søstrene Grene enkelte tørrede blomster og silkeblomster, som kun er 30 cm høje. Netop med enkelte stilke, som fra Søstrene Grene, er det nemt at tilføje blomster til indretningen i hjemmet, da de kan sættes ind i alle rum.

Forrige
Forrige

Den perfekte barselsgave til mor og barn

Næste
Næste

Evighedsblomster til Valentinsdag 2024