Se hvor meget du kan spare med evighedsblomster

Hvad sparer vi egentlig i kroner og ører, når vi køber en tørret buket blomster i stedet for en frisk buket?

Det er ikke altid helt til at regne ud, hvorfor vi egentlig skal vælge en tørret buket blomster frem for en frisk buket blomster. Når vi køber friske blomster hos købmanden eller på byens marked eller torv, så er det ofte et impulskøb. Det er vist sikkert at sige, at mange af os kender det…

Men tænker vi over, hvor mange penge vi egentlig går og bruger på friske blomster hist og her? Højst sandsynligt ikke… For hvad betyder 20 kroner her og 35 kroner der. Eller hvad betyder det egentlig at give en frisk buket blomster i gave til 300 kroner, som alligevel visner og smides i skraldespanden efter 10 dage?

Ved at købe evighedsblomster og evighedsbuketter en gang imellem i stedet for at købe små friske bundter eller buketter et par gange om måneden, er det faktisk muligt at spare lidt på pengepungen.

Så hvor meget sparer vi egentlig ved at købe evighedsblomster?

Regnestykket er måske ikke lige til at gennemskue, fordi vi har forskellige handlevaner og levels af blomstermani. Men der er gjort et forsøg på at beregne besparelsen herunder.

Lad os sige, at vi handler ind til ugens madplan i Rema 1000 én gang om ugen. Vi træder ind gennem skydedørene og ser de friske tulipaner og tænker: “De vil da pynte på spisebordet, og det fortjener jeg da lige.” For selvfølgelig fortjener vi blomster! Og når det kun koster 30 kroner for et bundt tulipaner, så betyder det ikke meget oveni de par hundrede, vi omtrent handler ind for. Problemet, som vi forresten ikke tænker yderligere over, opstår først, når vi smider tulipanerne ud efter ugen er ovre, og vi køber et nyt bundt igen, næste gang vi handler.

1.440 kroner om året på tulipaner fra Rema 1000

Hvis vi bruger 30 kroner alle fire gange, vi handler om måneden, er det 120 kroner om måneden, som løber op i 1.440 kroner om året.

Hvis tulipanerne koster 40 kroner, er det 160 kroner om måneden og hele 1.920 kroner om året.

 

Hvad kan man ellers få for 1.440 kroner?

Listen er uudtømmelig, men hvis vi holder os inden for blomster, så finder I her et par eksempler på, hvad vi ellers kan få for 1.440 kroner.

2 langtidsholdbare buketter fra Living Flowers i størrelse luksuriøs

Hos Living Flowers binder de langtidsholdbare buketter, der holder i minimum 6 måneder.

De fleste af deres buketter findes i tre forskellige størrelser, og faktisk kan vi få hele 3 buketter, hvis vi vælger deres mindste størrelse. De smukke langtidsholdbare buketter kan vi enten købe til os selv, eller vi kan give dem i gave til en, vi holder af.

 
 

11 blomsterbuketter fra Søstrene Grene

I Søstrene Grene kan vi finde deres tørrede blomsterblanding til 124 kroner. Dem kan vi altså købe 11 af for 1.440 kroner.

Det er igen nok til alle de fødselsdagsgaver og værtindegaver, som vi skal give i løbet af et år. Og i stedet for at købe en buket friske blomster, så er det da federe at give en tørret buket eller evighedsblomster, der kan stå flot som en del af hjemmets interiør for evigt, eller indtil vi trænger til noget nyt at kigge på.

 

24 bundter tørret pampasgræs

For at købe tørret pampasgræs skal vi ikke hoste op med den helt store pengepung. Temashop sælger eksempelvis tørret pampasgræs fra 59 kroner for et bundt, og det vil altså sige, at vi kan få 24 bundter.

Det er mere end rigeligt pampasgræs til hjemmets hjørner, og mere end vi ville kunne bruge til årets løb af indkøb af gaver. Og så holder de jo faktisk også nærmest evigt, så vi skal kun købe dem én gang.

 

Uanset hvad vi vælger, så er det i sidste ende mere økonomisk at vælge denne eller ovenstående muligheder for køb af blomster, end at købe friske blomster flere gange om måneden. Men det er faktisk ikke kun det økonomiske aspekt, som er en god grund til at købe en tørret buket blomster frem for en frisk buket blomster. Andre grunde til at vi hellere skal gå ud og købe disse evighedsblomster, evighedsbuketter eller langtidsholdbare blomster er bl.a. at de udleder mindre CO2 og ikke behøver vand.

Evighedsblomster er bedre for klimaet

Lad os tage eksemplet med de langtidsholdbare blomster fra Living Flowers. Disse bliver ikke fløjet fra Sydamerika, men kørt fra Sydeuropa. De fleste friske blomster, som vi finder i supermarkeder og andre steder, er transporteret fra netop Sydamerika og efterlader derfor et enormt CO2-aftryk. Derfor er det ikke kun penge vi sparer, når vi køber blomster fra Living Flowers, men også CO2-udledning.

Evighedsblomster har mindre vandforbrug

Udover penge og CO2 sparer vi også på vores vandforbrug, når vi køber en tørret buket blomster, evighedsbuketter eller evighedsblomster. De skal nemlig ikke stå i vand. Derfor er der intet gammelt vand, der skal udskiftes hver eller hver anden dag. Hvis vi bruger 2 liter vand til friske blomster to gange om ugen, så er det 16 liter om måneden, og 192 liter vand om året, der kan spares ved at købe evighedsblomster eller evighedsbuketter i stedet for friske blomster.

Evighedsblomster giver god samvittighed

Alt i alt kan vi vist godt konkludere, at mindskning af vores CO2-aftryk og vandforbrug sammen med en tykkere pengepung er godt for samvittigheden. Så der er altså god grund til at genoverveje impulskøb af blomster, når vi handler, og i stedet tage et kig mod de tørrede blomster eller langtidsholdbare buketter.

Forrige
Forrige

Evighedsblomster til Valentinsdag 2024

Næste
Næste

JUL: Pynt op med blomster